Kontorstole til hjemmekontoret

Kontorstole til hjemmekontoret


Har du et hjemmekontor, som bruges til enten hjemmearbejde eller fritidsopgaver, og er du på udkig efter en ny kontorstol, der passer til hjemmet? I dette indlæg kommer vi med 4 bud på forskellige typer af kontorstole, som egner sig godt til hjemmekontoret.

1. Den stilrene uden armlæn

Sidder du sjældent og arbejder på hjemmekontoret, eller bruger du det kun til fritidsopgaver en gang imellem? Og er designet på kontorstolen lige så vigtig som komforten? Så er det værd at overveje at kigge nærmere på en kontorstol uden armlæn. Denne type er mindre ”klodset” og mere stilren. Her er der fokus på et flot, minimalistisk design til den stilbevidste. Det betyder dog ikke, at der ikke er tænkt på komfort. Denne type kan sagtens have et blødt sæde og ryglæn, som øger komforten, men skal du arbejde i mange timer, er det værd at overveje en anden type.

2. Den stilrene med armlæn og hjul

Er designet stadig meget vigtigt for dig, og kan du godt lide en kontorstol, som ikke ligner en klassisk kontorstol, men stadig har nogle af de samme fordele? Så er denne type bestemt værd at overveje. Her er der stadig prioriteret et flot design i lækre materialer, hvor ergonomien kommer i anden række. Du finder dog stadig nogle meget behagelige kontorstole under denne type, men det er stadig ikke til dig, som arbejder mange timer derhjemme.

3. Den klassiske kontorstol

Skal kontorstolen bruges i mange timer, og har du hele arbejdsdage på dit hjemmekontor? Så er det værd at kigge nærmere efter en klassisk kontorstol, hvor der er stort fokus på ergonomi og mindre fokus på design. Med denne type skal leve med, at den ikke kommer i et design, som pynter en hel masse i hjemmet. Til gengæld får du høj komfort, armlæn, hjul og ikke mindst justerbar højde, som til sammen gør kontorstolen utrolig velegnet til mange timers hjemmearbejde. Blandt denne type, finder du mange forskellige varianter i forskellige prisklasser og materialer.

4. Gamerstolen

Denne type kontorstol har i mange år været brugt af et utal af gamere. Og det er ikke uden grund. Det er nemlig en stol, som er velegnet til at blive brugt rigtig meget. Det skyldes, at gamerstole er designet til at være så ergonomiske som muligt, og så er designet mindre vigtigt – selvom det er elsket af mange gamere. Gamerstolen har et meget blødt sæde, og så er der mange tilpasningsmuligheder, når det kommer til at justere højde og ryglæn. Det betyder, at du kan justere stolen, så den passer perfekt til din højde, og den måde du sidder på. Derfor er det bestemt værd at overveje, om gamerstolen ikke er den rette kontorstol for dig – den kan sagtens bruges til andet end gaming.

Andre tips til valg af kontorstol

Foruden at vælge den rette type, er der nogle andre ting, du skal overveje, når du skal finde den helt rette kontorstol. Noget af det vigtigste er, at højden på dit skrivebord og kontorstol skal passe sammen. En tommelfingerregel er, at dine arme skal være i 90 grader, når du lægger dem på skrivebordet. Hvis ikke du har et hæve sænkebord, kan det derfor være en god idé at kigge efter en kontorstol med justerbar højde – medmindre du ikke har planer om at sidde særlig meget ved skrivebordet.

webmaster

Læg din besked