Afskærm din have med en bøgehæk

bøgehæk

Afskærm din have med en bøgehæk

Ønsker du en form for afskærmning af din have, så kan det gøres på flere forskellige måder. Det kan være ved hjælp af et stakit, et hegn, en mur eller en levende hæk. Vælger du det sidste, så er der mange fordele ved det. 

Der er mange planter, der egner sig glimrende til formålet. En af de kønneste er en bøg. Bøg fås i flere sorter, og de står smukt hele året igennem. Se mere om bøgehækkens fortrin her. 

Hvilke fordele er der ved at vælge en bøgehæk? 

Når du vælger en bøgehæk som afskærmning af din have, så får du et antal meter af den samme plante. Det ser virkelig flot ud, og det giver dig en smuk baggrund for resten af havens beplantning. Desuden giver det dig noget kønt at se på hele året. I foråret står bøgehækken helt lysegrøn, hen over sommeren og i sensommeren står den med sin dybt mørkegrønne farve, og til efteråret står den med de visne blade på. De er orange/brune, og det ser simpelthen så flot ud. De visne blade bliver typisk siddende, lige til de nye spæde forårsskud dukker op igen. 

Hvilken sort egner sig bedst til en bøgehæk? 

Bøg findes i forskellige sorter. I hovedtræk er det disse tre: 

  • Rødbøg 
  • Avnbøg 
  • “Almindelig” bøg 

Du kan læse mere om de tre forskellige sorter af bøg og om, hvor godt de egner sig som bøgehæk. De tre sorter har forskelligt udseende, hvor især rødbøgen har en karakteristisk kulør. Find den bøgesort, som du synes bedst om, og som egner sig bedst til netop din have. 

Hvordan skal de nye bøgeplanter behandles? 

Planter til en bøgehæk kan have forskellige størrelser. De kan fås fra helt små og til færdige hække af en vis højde og tykkelse. 

Vælger du at plante din hæk selv, så skal de naturligvis i jorden med det samme. Er det lidt tørt i vejret, kan du med fordel sætte planterne i en spand vand, mens du graver hullerne. 

Du anbefales at sætte 4 planter pr. løbende meter. Så får du de mest optimale vilkår for at få skabt en tilpas tæt hæk. 

Grav hullerne til planterne med den samme afstand imellem. Sørg for, at hullerne er tilpas dybe og brede. Planterne skal stå i den samme dybde, som de gjorde på planteskolen. Hullerne skal være så brede, at rødderne har god plads til at brede sig. 

Planterne skal have godt med vand, når de lige er blevet plantet. Hvis du giver dem omkring 5-6 liter pr. Plante, så er det fint. De må endelig heller ikke overvandes. 

Når bøgehækken er blevet etableret, så kan du give dem noget gødning et par gange om året. Det er mest optimalt at gøre det i april og i juni. Så får de noget at leve af for resten af året. 

Når hækken er vokset godt til, er det ikke så nødvendigt med gødning længere. Nu har du den smukkeste afskærmning af din have. Nu kan du begynde at klippe den en eller to gange i sensommeren. 

webmaster

Læg din besked